Sletter datingsites inaktive profiler?

Pumper datingsites deres medlemstal fiktivt op?

Pumper datingsites deres medlemstal fiktivt op?

Der har på det seneste verseret en del artikler i pressen med spørgsmålet om hvorvidt de danske datingportaler pumper deres medlemstal fiktivt højt op?

Har over en million danskere end datingprofil?
Logikken bag spørgsmålet er, at hvis man lægger alle datingprofiler sammen fra landets største datingportaler, så har over en million danskere en datingprofil.

Selv fraregnet personer, der har datingprofiler på flere forskellige datingportaler
Selvom man trækker de personer, som aktivt har flere datingprofiler samtidigt på flere datingsites, er det stadig en enormt stor andel af landets singler, der leder efter en ny kæreste på nettet.

Lader nogle datingportaler inaktive profiler være synlige i flere år?
Noget af kritikken har lydt på, at nogle datingsites tilsyneladende lader inaktive profiler være synlige på deres datingportaler i årevis. Andrea Mehl Knudsen har skrevet speciale på computermedievidenskab om netop netdating. Andrea tror ikke umiddelbart, at det er tilfældet.

Mere et spørgsmål om sletteproceduren for profiler
Andrea tror, at det drejer det sig om, hvilken sletteprocedure de enkelte datingportaler har. Andrea mener nemlig, at mange datere shopper rundt på diverse datingsites, og at der derfor er mange, som ikke sletter deres profiler, når de er udløbet. Netdaterne tager det ikke så højtideligt, de laver bare en ny på et andet datingsite, siger Andrea Mehl Knudsen.

Netdating er for de fleste en fase i singlelivet
For en del er netdating en fase i deres singleliv, hvor de måske sidder en ensom aften og tænker, nu laver jeg fandme en datingprofil, og så får de smag for det, og har i løbet af ganske kort tid lavet en datingprofil på mange forskellige datingportaler –  forklarer Andrea Mehl.

Dating.dk svarer på spørgsmålet
Dating.dk markedsfører sig med at være landets største datingsite med over en halv million profiler, og  Dating.dk oplyser, at der dagligt oprettes flere tusinde profiler på datingportalen.

Dating.dk sletter næsten 100.000 profiler på månedsbasis
Morten Wagner fra Dating.dk forklarer, at Dating.dk’s sletningsprocedure er, at der slettes over 2000 profiler om dagen automatisk, baseret på inaktivitet. Derudover kører Dating.dk en gang om måneden et program, som sletter over 30.000 yderligere profiler. 

Datingprofilerne slettes efter faste kriterier
Profilerne slettes på baggrund af kriterier som f.eks. hvor udfyldt profilen er, om profilen har lavet blogindlæg, fotoalbums, favoritlister osv. Hvis profilen har været meget aktiv lever den længere i systemet end hvis der intet er indtastet.

Mange brugere vender tilbage til deres profil efter inaktivitet 
Dating.dk oplyser, at mange brugere kommer tilbage til deres datingprofil efter at have været inaktiv i en kortere eller længere periode.

Ingen falske profiler ifølge Dating.dk
Morten Wagner fra dating.dk afviser alle anklager om at have falske profiler, der kan fastholde medlemmernes interesse: “Jeg ved ikke, hvad andre mindre datingtjenester gør, men jeg kan garantere, at vi ikke har folk siddende til at skrive breve til brugerne, udover vores supportere, der svarer supportspørgsmål.”.

>>Klik her for at læse alle vores anmeldelser af danske dating sites!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *